57 tons brosektion løftet på plads ved Spanien i Aarhus
Kulbroen i Aarhus
En fredag aften i Aarhus blev endnu et vigtigt skridt taget i udviklingen af Kulbroen i Sydhavnen.
En 57 tons tung brosektion skulle transporteres gennem byen og løftes på plads mellem bygningerne ved Spanien. Opgaven krævede præcis planlægning, tæt samarbejde og det rigtige materiel.
Transport og løft i tæt samarbejde
Brosektionen blev først samlet af BMS Aarhus på Aarhus Havn.
Herefter transporterede Torben Rafn den gennem byen på SPMT. Med følgebiler og grundig koordinering blev sektionen manøvreret sikkert frem til montageområdet midt i byen.
På pladsen stod BMS Tvis klar med en 450 tons mobilkran, som løftede sektionen det sidste stykke op i højden og på plads.
Vejret bød på sne og kulde, og arbejdet foregik sent om aftenen og ind i natten. Alligevel var stemningen god og fokus skarpt.
Justeringer undervejs
Som ved mange komplekse løft krævede arbejdet små justeringer undervejs. Brosektionen blev rettet til med kædetaljer i tæt samarbejde mellem BMS, Torben Rafn og kunden.
Her viste værdien af erfaring og respekt for hinandens faglighed sig tydeligt. Alle arbejdede mod samme mål – sikkert, effektivt og med blik for økonomien i projektet.
Når samarbejde gør forskellen
Kulbroen bliver en central forbindelse i Sydhavnen og skal binde by og havn tættere sammen.
At være med til at løfte de elementer, der former fremtidens byrum, er noget særligt.
