Menu ikon

Kontakt lokalafdeling

phone

Bliv elev

Livet som elev hos BMS

  

Vil du arbejde med noget af landets tungeste materiel og have et ansvar, der kan mærkes?

En uddannelse, der kan være starten på noget nyt.

Kort fortalt

• Løn under hele uddannelsen
• Ordentlige arbejdsforhold 
• Skoleophold på fagskole med kolleger fra hele landet
• Depoter i hele landet
• Mulighed for fast job efter endt uddannelse

Hverdagen som elev hos BMS

Som elev hos BMS bliver du en del af en hverdag med variation, ansvar og fællesskab. Du lærer gennem virkelige opgaver og arbejder tæt sammen med erfarne kolleger, som hjælper dig godt i gang.

Sikkerhed er en naturlig del af arbejdet. BMS er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO45001, og vi arbejder målrettet for at passe på både vores egne folk, samarbejdspartnere og omgivelserne, vi arbejder i.

Gode vilkår og stabile rammer

Hos BMS får du løn under hele din uddannelse. Det giver dig mulighed for at fokusere på at lære og udvikle dig. Derudover tilbyder vi gode personalegoder som forsikringer, sundhedsforsikring og en aktiv personaleforening. Alt sammen rammer, der skaber tryghed i hverdagen.

Vi optager elever både under og over 25 år. Nogle kommer direkte fra skole, andre vælger uddannelsen som et nyt kapitel. Fælles for alle er lysten til at lære og tage ansvar.

Hos BMS bliver du en del af et stærkt fællesskab. Vi har kort vej til faglig sparring og prioriterer samarbejde højt. Vi samler blandt andet vores elever til en årlig kranførerelevforsamling, hvor elever fra hele landet mødes. 

Uddannelse, udvikling og muligheder

Skoleopholdene som kranførerelev foregår på fagskole med kolleger fra hele landet og er tilknyttet TUR Transporterhvervets Uddannelser. Du får tydelige rammer, faglig støtte og oplæring, der matcher dit niveau.

Undervejs får du mulighed for at arbejde med forskellige typer udstyr og opgaver, blandt andet lastbilkran, mobilkran og bakseopgaver. På den måde finder du ud af, hvad der passer bedst til dig.

For mange unge er elevuddannelsen en praktisk vej ind i faget. Andre bruger den som et bevidst karriereskifte. 

Det sidste halve til hele år arbejder du typisk i din egen kran og størstedelen af vores elever bliver fastansat efter endt uddannelse. Der er mulighed for videreuddannelse gennem TUR og mange tidligere lærlinge arbejder mange år senere stadig i BMS i andre roller og med nye ansvarsområder. Der kan også opstå muligheder for udstationering på større projekter, for eksempel inden for anlæg og industri.

Eleverne siger

“Jeg valgte elevuddannelsen som et nyt kapitel. Det betyder meget, at man får ansvar og samtidig bliver bakket op af kollegerne.”

“Der er styr på tingene. Man ved, hvad der forventes, og man får den hjælp, man har brug for.”

Tæt på dig

Med depoter over hele landet har du mulighed for at finde en elevplads tæt på dig.
På vores kontaktside kan du på Danmarkskortet se, hvor vi er repræsenteret.

Kontakt din lokale afdeling for at høre mere om mulighederne.

Nysgerrig på mere? 

Vil du se eksempler på de opgaver, vi løser, kan du besøge vores caseside eller følge med på vores sociale medier Facebook, LinkedIn og Instagram, hvor vi deler hverdagen i BMS, også set gennem vores elevers øjne.

Læs mere om uddannelsen via TUR Transporterhvervets Uddannelser, og kontakt din lokale afdeling, hvis du vil høre mere om livet som elev hos BMS.