Menu ikon

Contact local department

phone

BMS A/S søger mekaniker / tekniker til Region Øst Hvidovre | Hvidovre - Danmark

Har du ambitioner om at være en del af Skandinaviens førende virksomhed inden for tunge løfteopgaver, og har du en relevant uddannelse og erfaring, så er du måske vores nye kollega.

Vi tilbyder en selvstændig stilling med spændende udfordringer og store frihedsgrader i en virksomhed med en ung og dynamisk organisation. Hverdagen er afvekslende, og den flade organisationsstruktur gør, at der er kort vej fra idé til handling.

Der er tale om en meget alsidig stilling. Du kommer til at indgå i et team af højt motiverede og ambitiøse kollegaer, hvor fællesskab, det at være løsningsorienteret og sætte kunden i centrum, samt god forretningsforståelse er i højsædet.

Vores maskinpark spænder bredt. Vi har lastbilkraner fra 23tm til 200tm og i vores mobilkraner har vi kapacitet fra 90 ton til 500 ton. Dertil kommer lastbiler, trucks, trailere og andre mindre maskiner samt værktøj.

Ansvar og arbejdsopgaver:

  • Reparation og vedligeholdelse af materiel
  • Teknisk vejledning on-site og fra værkstedet
  • Kontrol af materiel og opfølgning på overholdelse af standarder
  • Del af vagtordning til tilkald ved akutte nedbrud – dette gælder både i Danmark og i Sverige

Faglige kompetencer

Du har:

  • En relevant uddannelse - gerne lastvognsmekaniker, entreprenørmekaniker, kranmekaniker eller lignende
  • Erfaring med hydraulik og el
  • PC-kendskab
  • Fornuftige sprogkundskaber, som minimum behersker du dansk og engelsk
  • Kendskab til svejsning
  • Kendskab til og interesse for kraner er ønskeligt

Personlige kompetencer

Du er:

  • Udadvendt og har kommerciel forståelse
  • Serviceminded og positiv
  • Fleksibel og mødestabil
  • Initiativrig og trives i en selvstændig rolle, som du selv kan præge og få indflydelse på
  • Indstillet på rejseaktivitet i Danmark og Sverige
  • Struktureret, pligtopfyldende og forstår vigtigheden af godt købmandskab og overholdelse af deadlines

Vi tilbyder

Et spændende og selvstændigt job med masser af udfordringer, frihed under ansvar og en uformel omgangstone. God løn og ansættelsesvilkår med f.eks. pensionsordning, sundhedssikring og en aktiv personaleforening, m.m.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Kenneth Karberg Nielsen på telefonnummer 2282 5000 eller via e-mail ken@bms.dk

Har stillingen fanget din interesse, så tryk på knappen "søg stillingen" senest onsdag den 19. marts 2025.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Om BMS A/S

BMS A/S er Danmarks førende leverandør af kranydelser. Derudover har vi betydelige aktiviteter inden for lastbillifte, baksning, transport og udlejning af køreplader. Vores stab af dygtige medarbejdere servicerer dagligt kunder inden for bl.a. byggeri og anlæg, industrien, telesektoren, olie og gas samt vindmøllebranchen.

BMS A/S er en del af BMS-koncernen, som i alt tæller mere end 2.000 medarbejdere der bl.a. arbejder ud fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Polen, England, USA og Australien. I 2024 blev BMS-koncernen kåret til verdens 5. største kranvirksomhed af det globalt anerkendte magasin International Cranes & Specialized Transport.

Læs mere om BMS på www.bms.dk

 

Ansøgningsfrist:
19. marts 2025

Back to overview